SENSOMMER-YOGA MED SUSHI OG BOBLER - FREDAG 15.8

8. august 2025 09:06 , af Jakob Jensen
Vi har planlagt en aften med yoga FREDAG DEN 15. AUGUST, hvor vi med vores øvelser og åndedræt fokuserer på solar plexus chakraet, kaldet Manipura, som er det chakra, der fint repræsenterer sensommeren med dens høje energi og udadvendthed.
Vi gør det ved at lave forskellige yoga øvelser der fokuserer på at engagere vores core og stimulere hele maveområdet.  Nogle øvelser vil være nye, nogle af dem kender I allerede.

Solar plexus forbindes med ildelementet og den indre varme, og når chakraet er i balance opnår vi øget livskraft, viljestyrke og selvtillid. Vi synes, at det passer godt til en aften i august, hvor vi mindes om, at det stadig er sommer.
Efter vores yogaøvelser skulle du gerne ligge tilbage på måtten med en varm og stærk fornemmelse i krop og sind, og dermed være klar til at slutte aftenen af med at spise sammen.
Det koster 125 kr at deltage, og programmet vil bestå af 2 timers yogaundervisning og en middag. Programmet ser sådan ud:

Kl 17-18 Vinyasa yoga med Henriette Kristensen
Kl 18-19 Yin yoga med afsluttende solar plexus meditation med Pernille Brunse
Kl 19-20 Sushi og lidt bobler
Tilmelding i Memberlink.  
Vi glæder os til at se jer.
Sommerhilsener fra 
Pernille og Henriette