SAUNA åben for sæsonen BEMÆRK REGLER og ÅBNINGSTIDER

4. oktober 2023 11:50 , af Per Bodholdt

Åbningstider

Sauna er tændt:

  • Mandag til fredag fra kl. 05:00 - kl. 21:30
  • Lørdag og søndage fra kl. 06:00 - kl. 21:30.

*Husk at det tager omkring 1/2 til 1 time før saunaen er varm, efter den er blevet tændt. Saunadøren er åben fra kl. 05:00 til kl. 24:00.

Personligt armbånd
HUSK altid at bære DIT EGET hvide armbånd og sørg for, at det er synligt i saunaen. Armbånd er personligt og må ikke lånes ud. Misbrug vil medføre fratagelse af armbånd og hvidt medlemskab! Der vil forekomme løbende check af armbånd de næste par måneder. Kontrollen vil betyde, at du SKAL medvirke til at identificere dit armbånd/brik. Nægtelse vil medføre samme konsekvens som dem der benytter andres armbånd.

Aktivitetshuset
Aktivitetshuset er for alle medlemmer af Det Flydende Aktivitets hus, hvor du kan få en kop medbragt te eller kaffe og hygge dig efter din svømmetur. Husk at foreningsaktiviteter har fortrinsret. Du kan holde øje med aktiviteter her: Kalender (nordhavnif.dk). Vi opfordrer jer alle til at rydde op efter jer og være med til at holde lokalet pænt, når I bruger det. Der er ikke andre til at klare den alm. oprydning af kopper m.v. og skraldespanden er ikke automatisk og tømmer sig selv. Vi sætter stor pris på din hjælp!

Vi håber i vil nyde saunaen, tage hensyn til andre og bruge en positiv tone overfor hinanden  Husk at der skal være plads til alle! 

Følg Det Flydende Aktivitetshus på facebook for updates!